Kunsten i haven og havekunsten.
Når du besøger Iduns Have besøger du samtidig kunstneren Dorthe Dencker og havearkitekten Thorkel Bejer.
Haven med sine spændende og eksotiske træer og de mange små haverum er blevet til gennem de sidste 25 år, ved Thorkels ekspertise.
Med en fortid i De Kongelige Haver og med forkærlighed til alle havens bevingede væsner er det lykkedes at skabe et levende og ikke mindst sammenhængende miljø.
Med naturen som den primære inspirationskilde opleves Dorthe Denckers værker gennem en kunstners øje og sind.
Især fuglen er et yndet motiv i både streg og skulptur, men også de keramiske masker i haven vidner om en kærlighed til det teatralske og til tider uforudsigelige.
En del af værkerne er lavet i haven - til haven og af materialer fra haven.
Der er åbent i det arbejdende atelier,  når du besøger haven, hvor det er muligt at komme helt tæt på processen.
Tag endelig børnene med, her er også mulighed for kreativ udfoldelse for de yngste.
Du kan besøge kunstneren her:    www.dorthedencker.com
Et værk bliver til.
bi_på_maske_edited.jpg
maske 1 birk.jpg
"Portal"  grene af Tretorn
blaamejse_edited.jpg